Lykke Roser

Ellen og Hugo Lykke's Rosenplanteskole. Personlig betjening.

Efterår 2015.

 

Endnu en rosensommer er ved at være slut.

Vi har mange forskellige roser plantet i vores have. Store som små. Roser med enkle blomster, roser med fyldte blomster og så dem indimellem. Roser med duft, lidt duft og ingen duft. Farverne er også meget forskellige. Hvide roser, der er en lise for øjne og sjæl. Lilla, lyserøde, gule og abrikosfarvede roser, osv. Alle har noget at byde på.

Alligevel!!!

Et katalog fra Frankrig dukker op i postkassen. Nogle af roserne må vi da have. Et besøg på en anden planteskole, der har roser, der ser spændende ud. Vi kan da godt lige have et par stykker mere.  Sortimentet i potteroser stiger også ganske stille.