Lykke Roser

Ellen og Hugo Lykke's Rosenplanteskole. Personlig betjening.

Efterår 2013.

Tiden er kommet til, at man kan plante nye roser i sin have. Det kan man gøre lige indtil, der bliver for meget frost i jorden. Har der stået roser det pågældende sted, skal jorden skiftes ud med havejord fra et andet sted i haven. Et godt stort plantehul skal laves. Sørg for at jorden falder til inden rosen plantes. Når rosen er plantet, skal der vandes, hvis der ikke kommer vand fra oven. Sørg for at rosen står godt fast. Træd med hælen omkring rosen.

 

Hvis man har en rose, der skal flyttes, kan det også gøres fra nu af og til vejret bliver for dårligt. Rosen skal skæres godt ned ca. 30-40 cm.

 

Iøvrigt er det et rigtig dejligt efterår, endnu da. Her i haven er der stadig de dejligste roser i blomst. Ikke så mange, vore rådyr synes også, vore roser er aldeles dejlige. Næste år ville det være dejligt, hvis de yndige dyr kunne spise deres mad udenfor vores have.

 

Med rosenhilsen,

Signatur